That isn't an ideology

Det forfærdelige terrorangreb i London efterlader os endnu en gang med en følelse af vrede og ikke mindst frustration og afmagt.

Hey - tænker jeg - jeg er da en af de der progressive centrum-venstre folk, der vil fred og respekt i verden - og som egentlig er kritisk overfor USA's Mellemøsten-politik. Forstår de der ekstremister ikke, at de skubber mig og ligesindede længere og længere væk fra alt hvad der handler om modspil til den førte politik i Mellemøsten og i verden.

Hver gang I dræber en uskyldig, skubber I mig mere over i armene på Bush og efterhånden er jeg blev så hard-line, så jeg ikke kan kende mig selv.

"Bomb Mekka, Riyad, Islamabad - tag gerne lige Teheran med - og for en sikkerheds skyld så tæppebomb gerne lige Afganistan og Irak en gang til" - frustrerede tanker fostrer frustrerede svar.

Dog besinder jeg mig - blandt andet med hjælp af Londons borgmester, Ken Livingstones vise ord, der rammer meget præcist ned i, hvad terrorisme er:

"This was not a terrorist attack on the mighty and the powerful . . . . . . it was aimed at ordinary working class londoners - black and white, muslim and christian, hindu and jew, young and old - indiscriminate attempt to slaughter - irrespective of any consideration for age, for color, for religion - whatever. That isn't an ideology, it isn't even a perverted faith - it is just indisciminate attempt to mass murder".

Tak for de rigtige ord Ken - sådan en ræverød bandit kan godt ramme rigtigt engang imellem.

Train á Grand Vitesse

TGV er og vil altid være ganske unikt inden for højhastighedstog. Her er en ganske kort præsentation verdens mest imponerende, smukkeste og mest fascinerende højhastighedstog:


Jeg vil kort beskrive nogle grundlæggende fakta om dette transport-vidunder samt hylde det for dets æstetik, dets teknologi og dets hastighed.

Først og fremmest vil jeg gerne rette en fejl som jeg selv begår i de indledende linier ved at kalde TGV for et højhastighedstog. Helt korrekt er TGV faktisk et omfattende system, bestående af dedikeret linieføring med specielbyggede skinner, et specielt konstrueret signalsystem samt naturligvis de mange forskellige højhastighedstog i TGV serien. Dog er det normalt og accepteret, at referere til TGV som 'et højhastighedstog'. Hele systemet ejes og drives af de franske statsbaner, SNCF, undtaget en hvis systemeksport til andre lande (se længere nede).

TGV projektet blev sat igang i 1967 i Frankrig - som det første forsøg på højhastighedstog. Mange mente, at idéen var dødfødt fordi den baserede sig på konventionel stålteknologi (skinner, hjul og ophæng). Denne teknologi - mente man - var udforsket til fulde, og næste skridt mente mange måtte være magnetbaner (maglev) eller jet-baseret hoverkraft. Folkene bag TGV var heldigvis bare ligeglade - forsøgene gik godt - og i 1981 kunne Francóis Mitterand (ære være hans minde) åbne den første linie fra Paris til Lyon. Det udkonkurrerede hurtigt flyet på strækningen, og begyndte lynsnart at tjene investeringerne ind - succesen var i hus og alle kritikere gjort til skamme! Siden da har det mavekildrende transportmirakel bredt sig fra Paris som en logistisk åbenbaring over hele Frankrig, store dele af Europa og dele af verden.





TGV Duplex - dobbelt så mange passagerer - samme hastighed.









FAQ's:

Hvad er den højeste hastighed TGV har kørt med?:
515,3 km/t den 18. maj 1990 - testkørsel af TGV Atlantique. Det er iøvrigt også den højeste hastighed NOGET tog nogensinde har kørt med. (Shinkansen - det japanske højhastighedstog - der i øvrigt teknologisk er et TGV ripp-off påstås at have kørt 530 km/t i en lukket testkørsel. Dette er dog ikke officielt verificeret - så jeg siger "ti med jeres påstande - vis mig officielle dokumenter - så kan vi tale")

Hvad er den højeste driftshastighed?:
300 km/t - på det meste af TGV-nettet (300 km/t er den officielle driftshastighed - TGV Reseau kører reelt ofte 320 km/t)

Hvad er TGV's mest fremtrædende karakteristika?:
TGV er som en visuel ekstase, når det lange smalle, strømlinede metallic-tog skærer sig ubesværet gennem landskabet. På den teknologiske side er det dog akselophænget, der er det mest bemærkelsesværdige ved TGV. På andre tog sidder akslerne, og derved hjulene, under hver togvogn - minimum to stk. pr vogn. På TGV hænger alle togvogne frit idet akselophænget befinder sig mellem togvognene, der så hviler på mobile elementer på hver side af ophænget. Dette (minimum) halverer antallet af aksler, samt gør akselbevægelserne uafhængige af togvognene. Derved gøres toget væsentlig lettere, friktionen mod skinnerne mindskes og fleksibiliteten øges, således at drejning ved høje hastigheder muliggøres - det såkaldte 'kurvestyring".

Kan TGV køre på almindelige skinner?:
Sagtens - en af fordele ved TGV er det kan bruges over hele tognettet. Det er dog kun på de dedikerede LGV (Lignés á Grande Vitesse) skinner at hastighederne på op mod og over 300 km/t kan opnås.

Er TGV sikkert?
Ja - der har ALDRIG været et alvorligt uheld med TGV og aldrig nogle dødsfald, alvorlige kvæstelser el.lign. De små-uheld, der trods alt har været skyldes alle menneskelige fejl eller udefra kommende omstændigheder, og altså ikke nogle fejl eller uheldige omstændigheder ved selve vidunderet.

Kendes TGV under andre navne?
Både ja og nej - TGV er TGV - punktum. Der er intet over og intet ved siden af TGV. Når det er sagt bør det nævnes, at kendte højhastighedstog-navne som eksempelvis det nordvesteuropæiske Thalys, det fransk-britiske Eurostar og det spanske AVE alle er TGV-tog. I disse tilfælde er hele TGV teknologien købt af de respektive stater/jernbanesammenslutninger. SNCF (de franske statsbaner) har tjent ikke så lidt på denne systemeksport.

Er TGV det mest fantastiske tog, der nogensinde er lavet og bør alle beundre TGV fuldstændig ubetinget?
Ja!

Har TGV bevist, at Frankrig er et sejt land og at stål er et sejt materiale?
Der må man vist også ty til et rungende ja!