That isn't an ideology

Det forfærdelige terrorangreb i London efterlader os endnu en gang med en følelse af vrede og ikke mindst frustration og afmagt.

Hey - tænker jeg - jeg er da en af de der progressive centrum-venstre folk, der vil fred og respekt i verden - og som egentlig er kritisk overfor USA's Mellemøsten-politik. Forstår de der ekstremister ikke, at de skubber mig og ligesindede længere og længere væk fra alt hvad der handler om modspil til den førte politik i Mellemøsten og i verden.

Hver gang I dræber en uskyldig, skubber I mig mere over i armene på Bush og efterhånden er jeg blev så hard-line, så jeg ikke kan kende mig selv.

"Bomb Mekka, Riyad, Islamabad - tag gerne lige Teheran med - og for en sikkerheds skyld så tæppebomb gerne lige Afganistan og Irak en gang til" - frustrerede tanker fostrer frustrerede svar.

Dog besinder jeg mig - blandt andet med hjælp af Londons borgmester, Ken Livingstones vise ord, der rammer meget præcist ned i, hvad terrorisme er:

"This was not a terrorist attack on the mighty and the powerful . . . . . . it was aimed at ordinary working class londoners - black and white, muslim and christian, hindu and jew, young and old - indiscriminate attempt to slaughter - irrespective of any consideration for age, for color, for religion - whatever. That isn't an ideology, it isn't even a perverted faith - it is just indisciminate attempt to mass murder".

Tak for de rigtige ord Ken - sådan en ræverød bandit kan godt ramme rigtigt engang imellem.